Mikael Larsen, som er forfatter af www.spring-ud.dk, stillede mig i oktober 1999 en række spørgsmål om at være en ung homoseksuel fyr. Den fortæller et eller andet sted den bedste historie om en mindre forvirret fyr på 19 år, der lige pludselig skal tage stilling til en række spørgsmål. I dag er jeg selvfølgelig mere afklaret med alle spørgsmålene, men som 19 årig måtte jeg jo nøjes med min bedste intuition. Dengang havde jeg en anden kæreste og gik i UG i Århus om tirsdagen. I dag er det hele hverdag. Her kan du så læse hvordan jeg oplevede det hele dengang jeg var 19 år:
Pouls inteview, oktober 1999:
 Hvordan er det at være bøsse i Give?
Mit indtryk er, at der absolut ikke er andre end mig i hele kommunen!!! Selvfølgelig er der det, men sådan som folk snakker om mig og sladrer, så føler man det sådan. Det har ikke været slemt at springe ud, selvom det rygtes ufattelig hurtig. Det var jeg jo nok indstillet på. Alle - og jeg mener ALLE - vidste det efter 48 timer! Det fortalte mine gode kammerater mig. For der gik en uge til 14 dage inden folk begyndte at give sig tilkende og sige, at det var godt gået og modigt osv. Jeg tror egentlig ikke, det har været værre, end hvis jeg havde boet i Storkøbenhavn eller lignende.
Hvornår sprang du ud første gang og overfor hvem?
Altså.....! Det hele startede i februar (1999), hvor jeg havde slået op med min pigekæreste i efterårsferien. Hvorfor jeg slog op med hende, og hvordan vores forhold var, er en hel anden historie. Men i lang tid under vores forhold, havde jeg denne følelse i maven af, at jeg manglede noget i mit liv. Jeg fantaserede blandt andet om fyre med hensyn til sex. Hun anede selvfølgelig intet, og jeg fortalte hende aldrig noget. Da vi slog op i efterårsferien, havde jeg i flere måneder i forvejen gået og overvejet, om jeg skulle prøve et sidespring i forholdet for at få det på det rene med mig selv, om jeg virkelig kunne lide sex med fyre eller ej. Jeg kunne dog ikke få mig selv til det, men havde alligevel fået kontakt med nogle bøsser på chatten på nettet. Ugen efter jeg slog op med min pigekæreste, skulle der bare ske noget. Jeg VILLE finde ud af det her. Jeg fik kontakt med en fyr fra Vejle på chatten, og vi aftalte at mødes fredag aften (dagen efter) i byen over en øl bare for at snakke. Det gjorde vi så, og da jeg ikke havde mulighed for umiddelbart at komme hjem den aften (det blev sent), så kunne jeg sove hos ham. Det var ret hyggeligt, for jeg blev meget hurtigt lidt vild med ham. Ikke forelsket, men alligevel - jeg havde i øvrigt ikke været vild med en anden fyr før, så det var en underlig følelse. Han var i øvrigt 23 år (og jeg er 19 år). Da jeg skulle sove hos ham fik jeg imod alt forventning min seksuelle homo-debut.
Allerede weekenden efter fortalte jeg historien til min bedste kammerat. Det kom MEGET bag på ham, og jeg kunne mærke på ham, at han slet ikke vidste, hvordan han skulle reagere eller tackle det. Jeg var beruset, og vi stod i en klam støvregn bag en SKODA-forhandler lidt væk fra et diskotek, mens jeg prøvede at forklare ham en hel ny side af mig selv. Han stod bare og sagde "Nå!" og så underlig ud - svarede mig ikke. Da jeg ikke synes, der var mere at fortælle, blev der tavshed, og jeg forslog, at vi gik tilbage til diskoteket. Det gjorde vi, og så blev der ikke snakket med om det.
Først nogle dage senere begyndte jeg at spørge ham, hvordan han havde det med det. Han fortalte, at han var ret chokeret, og ikke vidste, hvad han skulle tænke, for han kunne ikke forstå det. Han kunne ikke forstå, hvordan man kunne være sammen med en fyr. Vi talte lidt om det i den kommende tid - og han lovede selvfølgelig ikke at sladre til en eneste.
Omkring påskeferien fik jeg en god kammerat på 26 år som boede i Århus , og som jeg også havde mødt igennem chatten. Vi fik ret hurtigt et forhold til hinanden. Det fortalte jeg også min kammerat om. Et par gange var han med til at dække over mig, når jeg skulle give undskyldninger til forældre eller andre venner for, at jeg ikke var hjemme. Men en dag gik det galt med undskyldningerne. Jeg kom til at afsløre over for nogle venner, at jeg løj omkring hvor jeg befandt mig. Derfor valgte jeg at fortælle dem (fem af mine nærmeste kammerater) alt hvad der var sket de sidste 4-5 måneder. På dette tidspunkt var jeg begyndt at møde andre bøsser igennem min daværende kæreste i Århus. Vi var meget på Pan eller besøgte nogle af hans bekendte. Mange af dem, jeg mødte dengang, er jeg nu meget gode venner med. De fem, jeg valgte at fortælle historien til, var heldigvis alle nogle jeg stolede meget på, og venner som jeg holder meget af. Jeg tog rundt til dem en af gangen i løbet af fem dage og fortalte dem det hele. Alle blev ret overraskede, men fælles for dem var, at de alle gav udtryk for, at de syntes det var fedt!
Hvad gav dig lyst og/eller mod til at springe ud?
Jeg sprang ud for mine forældre den sidste weekend i juni, og for alle andre i løbet af september måned. Den eneste grund til at jeg sprang ud for mine forældre og alle andre var, at jeg var pisse træt af at skulle lyve. Jeg var desuden bekymret for, at mine forældre skulle finde ud af det selv. Desuden var jeg efterhånden blevet så afklaret i løbet af sommerferien, at jeg ikke mere frygtede situationen så meget som tidligere. Jeg havde fået så stor selvtillid efter den positive reaktion fra mine fem nærmeste kammerater og deres opbakning.
Til mine forældre skrev jeg et brev på én A4 side, som forklarede det hele. Brevet havde taget en hel fredag eftermiddag at skrive mens jeg græd og græd (jeg ved ikke hvorfor). Om aftenen lagde jeg brevet på køkkenbordet og tog ud til en kammerat. Lørdag morgen kl. 9.15 kom min mor tudende ind på mit værelse. Hun begyndte at stamme, hvor synd hun synes, at det var for mig. Hun var så glad og stolt - og at hende og min far ville elske mig uanset hvad. Fem minutter efter kom min far og sagde, at de begge ville acceptere det 100%, og at de var stolte over min modenhed mv. (det var jeg meget glad for at høre). Det hører til historien, at jeg har en kusine, der er lesbisk, og hendes far er bøsse, så mine forældre havde i forvejen en positiv holdning til homoseksuelle. Jeg havde forud skrevet sammen med hende og talt med hende.
Hvis du ikke kender andre bøsser i hele kommunen, hvor møder du så potentielle kærester?
Jeg er i Århus en eller flere gange om ugen, hvor jeg er kommet lige fra starten. Min nuværende kæreste (på 21 år) igennem 4 måneder bor der også. Vi kommer også jævnligt i ungdomsgruppen begge.
Hvor har du hørt/lært om det at være bøsse?
Ingen steder egentlig. Som sagt er min kusine (på 27 år) lesbisk og hendes far bøsse. Hun sprang ud for ca. 3 år siden, men siden hun sprang ud, er det aldrig noget, vi har talt om i familien. Der var egentlig heller ikke nogen, der fortalte os mere, end at hun havde en kæreste, som var en pige.
Har du nogle nære mandlige venner, og i så fald: Hvad sagde de?
Meget forskelligt! En af de sjoveste replikker var følgende:
Mig: Nikolas, der er noget jeg skal fortælle dig - jeg har jo faktisk fundet mig en kæreste!
Ham: Nå! *griner* Ja så længe du ikke fortæller mig, at det er en fyr, så går det jo nok.
Mig: Jamen, det er det altså!
Ham: HVAD???
Ellers har det gennemgående været noget med at: "Det havde jeg godt nok ikke lige forstillet mig!" og derefter: "Jeg syntes det er sejt gjort - Fedt!"
Forventer du at blive i Give resten af dine dage?
Nej. I forbindelse med min uddannelse flytter jeg øst på om cirka et år (sandsynligvis Roskilde - måske København), men under alle omstændigheder var jeg flyttet til en større by.
Har du overvejet at indgå registreret partnerskab, når den rette mand viser sig?
Nej, egentlig ikke. Men jeg er ikke afvisende over for det. Jeg betragter det som noget man gør efter 3 til 5 år sammen, når man køber lejlighed, bil og vovse, og ikke mindst for at bekræfte hinanden og andre i, at man vil elske hinanden resten af livet.
Har du overvejet/lyst til at få børn på den ene eller anden måde?
Ja, og gerne nogle stykker. Jeg vil ønske, at det bliver muligt at adoptere, men ellers vil jeg gerne i samarbejde med et lesbisk par, hvor mig og min partner så bliver biologisk far til et barn hver. |
