FORSIDE - PRÆSENTATION - AT VÆRE HOMO - FOTO - BLOG - FSX - LINKS - KONTAKT
Foto:25. juli 2006, København, Tagensvej Søndag d. 5. september 2010
Blog
Ungdomshuset er fortid!
Torsdag d. 1. marts 2007

Så skete det endeligt! Ungdomshuset er ryddet! Jeg var i Avedøre i nat, og selvom jeg fik nyheden før den kom i fjernsynet kl. 7:15, så tog jeg det nu stille og roligt. Jeg skulle på Handelshøjskolen til en juraforelæsning, og jeg synes ikke lige jeg gad risikere at blive anholdt eller få mit kamera ødelagt i kampen for at få billeder. Og desuden var det ikke til at komme i nærheden af huset alligevel.
Jeg gik hjem fra Frederiksberg Centeret lidt før middag da jeg var færdig med forelæsningen ... der var pakket med politi, helikoptere, journalister, fotografer osv. ned af Jagtvej, som var helt tom for trafik. Jeg hørte radio på min mobiltelefon - P3, jeg jeg fik sådan et syrealistisk flash, da jeg gik og hørte Frank Sinatra med "Fly me to the moon" - fantastisk musik - alt imens der 100 meter længere henne udspillede sig regulære gadekampe.

Endelig er retfærdigheden sket fyldest. Ungdomshusets talsmænd beskylder politikerne for ikke at have forsøgt en politisk løsning. Nu fremsætter de krav om, at Borgerrepræsentationen hasteindkaldes for at finde et nyt Ungdomshus. Hvorfor er det Ungdomshuset tror, at politikerne ligepludselig skal indrette sig efter dem i en rasende fart. De unge har haft 6 år til at finde et nyt hus, men har ikke været villige til at finde en løsning i samarbejde med kommunen. De er overladt til sig selv og egne initiativer nu, og de må nu søge kommunen på fuldstændig lige vilkår med alle andre.

Det værste, der kan ske nu er, hvis politikerne giver efter og i værste fald føler sig presset til at stille et andet hus til rådighed. Det vil være så forfærdeligt, fordi det vil undergrave alle principper om, at vold og ballade aldrig kan fremtvinge politiske beslutninger. Jeg ber til, at alle poltikere holder hovedet koldt, og sørger for, at situationen løses bedst muligt med politets hjælp.







 

Send din kommentar:

Navn:
Kommentar:

OBS: Dit indlæg vises først på hjemmesiden når det er godkendt.

 

 
Oversigt

Fotoparadis på Grønland
17-04-2009

Medlem af det Udenrigspolitiske Selskab
24-10-2008

Efterårets planer og aftaler
25-09-2008

Lidt om infrastruktur
01-05-2008

Så skal der ske lidt igen
18-04-2008

Et par ord om julegaver
17-12-2007

Valget er ikke så svært
25-10-2007

Intelligente mikrokapsler
10-09-2007

Ligegyldige skattelettelser!
04-09-2007

Løgn på løgn på løgn
26-07-2007

COPYRIGHT 2006 - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES - POUL HERMANN