FORSIDE - PRÆSENTATION - AT VÆRE HOMO - FOTO - BLOG - FSX - LINKS - KONTAKT
Foto:25. juli 2006, København, Tagensvej Søndag d. 5. september 2010
Blog
Giv dem det glatte lag!
Fredag d. 2. marts 2007


Politikerne holder sammen! Socialdemokratere, kommunalpolitikere, regeringspolitikere ... alle står fast. Helle Thorning var kold, kort og kontant, da hun smed de unge ud af Socialdemokraternes sekretariat, som unge havde indtaget her dagen efter rydningen af Ungdomshuset. "De unge ligger som de har redt. Socialdemokraterne på Københavns Rådhus har gjort alt for at løse den her situation. Det har ikke kunnet lade sig gøre." Hun gad faktisk ikke engang snakke med sådan en flok ballademagere - de fik bare besked på at forsvinde, erklærede hun. "Jeg mener, der er tale om et meget stort svigt fra forældrene, når de lader deres børn rende rundt og lave så meget ballade" - så klar var meldingen fra en iskold Justitsminister. Også overborgmester Ritt Bjerregård var klar i sin udmelding i aftes, hvor hun erklærede, at hun ikke ville stå i spidsen for en by, hvor man kunne afpresse bystyret penge for ikke at lave ballade.

Jeg er rigtig rigtig glad for, at der ikke er nogen, der lader følelserne løbe af med sig, og begynder at tvivle på de vigtigste og mest grundlæggende værdier i det danske samfund - og ikke mindst i København; Vi skal alle sammen være her!



Jeg bliver så forarget på forældrer, der står og brokker sig over, at politiet tager for hårdt fat de deres mindreårige børn. "De var med til at stresse situationen yderligere, og det var meget ubehage­ligt, at de brugte Hollændervogne til at køre ind i demonstranter," lyder vurderingen fra en forælder, som TV2 talte med. Jamen jamen jamen! Hvad regner de med? Deres møgunger har deltaget i stenkast mod politibetjente. Stenkast, som man kan dø af, hvis de rammer forkert! Og nej, det bliver ikke bedre af, at betjentene har hjelme på. Vi andre render da heller ikke og stikker udsmidere i maven med knive bare fordi vi ved de har stiksikker vest på, vel? Hvis de unge fik lov at gebærde sig som de vil, så stod København ikke længere. Økonomien og sikkerheden i byen ville høre op. Det er drønhamrende snævertsynet af de uansvarlige forældre, at de lader deres unger rende rundt og udøve systematisk vold og hærværk i København. Hvad angår forældre til unge under 15 år skal de gøres ansvarlige og erstatningspligtige for deres møgungers handlinger. Om nødvendigt må de sociale myndigheder overveje tvangsfjernelse af de afsporede unge, så de kan få en borgerlig opdragelse. Hvad de øvrige unge og øvrige støtter angår, så er der ikke andet at gøre end at give dem det glatte lag, hvis de ikke kan indordne sig. Politiet har indtil videre gjort det særdeles professionelt.

[TV2's interview med sure forældre]

[Se alle billederne af kampen om Ungdomshuset]

 

Send din kommentar:

Navn:
Kommentar:

OBS: Dit indlæg vises først på hjemmesiden når det er godkendt.

 

 
Oversigt

Fotoparadis på Grønland
17-04-2009

Medlem af det Udenrigspolitiske Selskab
24-10-2008

Efterårets planer og aftaler
25-09-2008

Lidt om infrastruktur
01-05-2008

Så skal der ske lidt igen
18-04-2008

Et par ord om julegaver
17-12-2007

Valget er ikke så svært
25-10-2007

Intelligente mikrokapsler
10-09-2007

Ligegyldige skattelettelser!
04-09-2007

Løgn på løgn på løgn
26-07-2007

COPYRIGHT 2006 - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES - POUL HERMANN