| Blog |
| KRONIK: Retten til at opfinde |
| Onsdag d. 13. juni 2007 |
 Et fundamentalt aspekt i det at opfinde noget eller frembringe en viden er retten til at udnytte opfindelsen eller den frembragte viden økonomisk. Opfinderen og forfatteren vil med andre ord gerne tjene nogle penge, og dermed få udbytte af sit arbejde. I denne ret ligger også en beskyttelsesret, som forhindrer pirater i at kopiere og udnytte frembragte opfindelser og viden. Der findes to lovområder, der beskytter forfattere og opfindere; ophavsretsloven og patentloven. Der er midlertidig ofte store problemer med at tolke rettighederne for digitale vidensfrembringelser og opfindelser. Mange problemstillinger er baseret på en bred analogisering af de eksisterende love, hvorefter en række domme har dannet præcedens. På andre områder har en række EU direktiver skabt en fælles europæisk linie. Spørgsmålet, som står tilbage, er hvorvidt programmører og dataloger i dag har rettigheder nok til at kunne holde opfindermotivationen oppe.
Helt groft og firkantet beskytter de to lovområder to typer af frembringelser og opfindelser. Ophavsretsloven beskytter litterære og kunstneriske værker forudsat, at der er et personligt præg på værket. I datalogisk sammenhæng regner man både frembringelser af programkildekode og videnskabelige artikler for litterære værker. Patentloven beskytter alle mulige slags opfindelser, og giver patenthaveren eneret til at udnytte sin opfindelse erhvervsmæssigt. Desværre for programmører og dataloger, så er praktisk talt alt hvad der handler om edb-programmer, kildekode og matematiske metoder undtaget.
Problemet er åbenlyst. En kvik programmør, som opfinder et nyt og smart program, som kan løse helt nye problemstillinger vil naturligvis gerne beskytte sin opfindelse, så man i ro og mag kan læne sig tilbage og se millionerne rulle ind på bankkontoen – fuldstændig, som når en hvilken som helst anden opfinder f.eks. udvikler en helt ny type køretøj. En af de mere opsigtsvækkende opfindelser, som stadig får folk til at vende sig på gaden, er den tohjulede Segway, som mest af alt ligner en gammeldags håndskubber græsslåmaskine. Køretøjet søger konstant at opretholde en ligevægt ved at bevæge sig i den retning føreren læner sig.
Derimod måtte opfinderen af Skype finde sig i, at hele forretningsidéen og selve programmet Skype ikke på nogen måde kunne patentbeskyttes, selvom der på mange måder var tale om en helt ny og banebrydende teknologi. Kun helt konkrete udformninger, som f.eks. logo og design af selve brugergrænsefladen er beskyttet af ophavsretsloven og varemærkeloven.
Hvad er i grunden forskellen på de to typer opfindelser bortset fra, at den ene er et fysisk produkt man kan tage og føle på, og den anden er et digitalt og virtuelt produkt?
Der er naturligvis årsager til, at man ikke bare kan beskytte hvad som helst. Hvordan ville verden ikke se ud, hvis den verdensberømte danske flyvepioner Jacob Ellehammer i 1906 havde taget patent på flyvemaskiner? Så ville der kun eksistere én slags flyvemaskine, som udelukkende blev udviklet efter opfinderens forgodtbefindende. På IT området ser man faktisk eksempler på virksomheder, der har så dominerende markedsandele, at det minder om monopol. Microsoft har i årtier total domineret markedet for operativsystemer til PC computere. Denne dominans gør, at Microsoft kan tillade sig at udvikle ét produkt, som påstås at dække alle behov i hele verden, og som de ellers opdaterer og udvikler, som det passer dem. Ligeledes er et af kendetegnene ved monopoler, at prisen ikke hænger ret meget sammen med de omkostninger, der er forbundet med at fremstille produktet. Service skal man desuden lede længe efter. Microsoft har dog ingen patenter på operativsystemerne som helhed, men konsekvenserne ved patenter kan sagtens sammenlignes med Microsofts dominerende position.
Software i form af kildekode er altid beskyttet af ophavsretsloven, hvis vi ellers taler om mere end 5-6 linier. Programmører taler ofte om ”deres egen måde at kode på”, og ofte vil man i en tæt gruppe af programmører sagtens kunne genkende hinandens kode. Ofte blot ud fra den enkelte programmørs kommentarer, indrykninger og programstruktur, men også ofte ud fra den matematiske tankegang, der ligger bag. Årsagen er selvfølgelig, at alle programmører har forskellige forcer og indgangsvinkler, som udnyttes forskelligt til at løse givende matematiske problemstillinger. Det er dette forhold, som gør, at edb-programmer er omfattet af ophavsretsloven. Hvis man satte to programmører og bad dem om at udvikle et skakspil, så ville de løse opgaven vidt forskelligt. Programmørernes egen måde at forudse de næste træk fra modspilleren vil endda måske smitte af på den måde han vælger at konstruere spillets computeriserede modspiller.
Det er dog ikke altid i selve implementeringen af edb-programmerne, at genistregerne bliver lavet. Ofte er geniale opfindelser gemt som komponenter, der løser en given matematisk opgave på en særlig smart måde. Disse matematiske metoder, kaldet algoritmer, er sågar objekt for store forskningsområder inden for såvel universiteterne, men bestemt også i privat regi. En algoritme formuleres ofte som pseudokode og en sådan repræsentation på 20-30 linier kan være resultatet af årelang forskning og udvikling. Ville det så ikke være helt naturligt, hvis en virksomhed kunne beskytte en sådan kostbar viden?
Desværre er netop dette område ikke klart defineret i loven, men udgangspunktet er rent faktisk, at algoritmer ikke kan beskyttes af hverken ophavsretsloven eller patentloven. Algoritmer defineres som en abstrakt beskrivelse eller en opskrift til løsning af en konkret matematisk problemstilling. Der er derfor ikke tale om en konkret udformning af et edb-program, men bare en idé hertil. Sådanne opskrifter eller idéer nyder hverken beskyttelse i ophavsretsloven eller patentloven.
Igen kan vi se på perspektivet, hvis man indførte en beskyttelse til opfindere af matematiske algoritmer. Måske ville man så indføre et system, hvor der skulle betales licenser og royalties til ophavsmanden hver eneste gang en algoritme blev anvendt i en eller anden sammenhæng. Problemet vil måske være, at det vil blive meget svært at opdage misbrug af beskyttede algoritmer. For det første er kildekoden til edb-programmer sjældent tilgængelig – og for det andet ville det nok være svært at bevise, at en sekvens af kildekode udspringer direkte af en bestemt algoritme.
Ikke desto mindre holder mange udviklere og forskere i dag kortene tæt ind til kroppen for at undgå, at andre udnytter deres ideer og viden. Der ligger givetvis rigtig meget viden og rigtig mange algoritmer derude, som i den grad kunne give enorme fremskridt inden for udvikling af edb-programmer og matematik i det hele taget. Spørgsmålet er blot hvilke interesser, der skal varetages, når man diskuterer hvad og hvem der skal beskyttes.
|
Send din kommentar:
OBS: Dit indlæg vises først på hjemmesiden når det er godkendt. |
|
|
|
|
|
