FORSIDE - PRÆSENTATION - AT VÆRE HOMO - FOTO - BLOG - FSX - LINKS - KONTAKT
Foto:25. juli 2006, København, Tagensvej Fredag d. 10. september 2010
Blog
Løgn på løgn på løgn
Torsdag d. 26. juli 2007
Jeg havde sådan glædet mig. I morgen tager jeg til Paris, og det var meningen at jeg skulle se Michael Rasmussen køre over målstregen på Champs-Élysées i den gule trøje på søndag. Men ak ... det er så ærgeligt. Michael er blevet fyret fra Rabobank med begrundelsen, at han havde løjet til sportsdirektøren om hvor han havde været i perioden op til Touren. Indtil videre beretter en journalist, at Michael benægter at have løjet - det skulle have været en eller anden italiener, som tilsyneladende havde genkendt Michael i Italien på et tidspunkt, hvor han skulle være i Mexico.

Det er så ærgeligt at den slags skal fælde Michael Rasmussen. Jeg føler for ham. Fra første dag har pressen - især den franske presse - langet kraftigt ud efter Michael, og sat spørgsmålstegn ved hans troværdighed. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke kan forholde sig til de dopingprøver, der er blevet taget i løbet af Touren. Michael Rasmussen er blevet testet 14 gange! Samtlige prøver er negativer, og jeg fatter ikke hvorfor man så alligevel tager så drastiske beslutninger.

Men fra Rabobanks synspunkt er sagen klar. Sportsdirektøren sad på pressemødet i mandags og sagde, at Rabobank til hver en tid havde fuldstændig styr på hvor deres ryttere befandt sig. Alene tvivlen bringer sportsdirektøren i miskredit, og af hensyn til de mange forretningsmæssige interesser i sporten, er der kun én vej ud af krisen. Hvor er det en skam ... det sviger ... det er efterveerne efter de sidste 5 års dopingskandaler vi oplever nu. Når tilliden til cykelsporten er svækket, hænger også tilliden til den enkelte rytter i en tynd tråd - uanset hvor store, velsete og respekterede de er.

I mine øjne er Michael Rasmussen den største danske cykelrytter nogensinde. Større end Riis. Jeg tror ikke på Rabobank - det er simpelthen for mange økonomiske interesser i den sport. Jeg tror på Michael.

Kommentarer:

 

Navn: Allan Jelling
Fredag d. 27. juli 2007
Nu er det jo ikke sådan, at det bare er en hvilken som helst person, der åbenbart er stødt på Michael i Italien, men derimod Davide Cassani, der vel nok har lidt respekt i cykel verdenen. Samtidig her Michael vel en okay mulighed for at gå til modangreb eller kald det bevise sin uskyld. Tager man til Mexico, kan man nu nok finde et bevis eller to på ens tilstedeværelse der. Sidst men ikke mindst, burde Michael måske bare ha' fortalt, at han trænede i Mexico og så lidt i Italien, så havde INGEN løftet et bryn. Jeg siger ikke Michael er skyldig, for mener også man smider ham ud på et tyndt grundlag. Bliver interessant at høre resten af historien. Men én ting er sikker, det er dårligt for cykelsporten.
Navn: Janni
Fredag d. 27. juli 2007
Jeg tror Michael til en vis grad er skyldig, ellers havde hans uskyld været bevist. Han siger det ikke er offentlige interesser, hvor han befinder sig, men det er da den største løgn han har fyret af endnu. At det så ikke burde være grund nok, til at smide ham ud midt i touren, er en anden sag, så længe han er ren.

 

Send din kommentar:

Navn:
Kommentar:

OBS: Dit indlæg vises først på hjemmesiden når det er godkendt.

 

 
Oversigt

Fotoparadis på Grønland
17-04-2009

Medlem af det Udenrigspolitiske Selskab
24-10-2008

Efterårets planer og aftaler
25-09-2008

Lidt om infrastruktur
01-05-2008

Så skal der ske lidt igen
18-04-2008

Et par ord om julegaver
17-12-2007

Valget er ikke så svært
25-10-2007

Intelligente mikrokapsler
10-09-2007

Ligegyldige skattelettelser!
04-09-2007

KRONIK: Retten til at opfinde
13-06-2007

COPYRIGHT 2006 - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES - POUL HERMANN