FORSIDE - PRÆSENTATION - AT VÆRE HOMO - FOTO - BLOG - FSX - LINKS - KONTAKT
Foto:25. juli 2006, København, Tagensvej Tirsdag d. 7. september 2010
Blog
Ligegyldige skattelettelser!
Tirsdag d. 4. september 2007
Det er synd for de Konservative. Nu havde vi ellers set så flot et skatteudspil fra regeringen med sænkning af den tårnhøje topskat. Ganske vidst ikke en procentvis sænkning, som jeg gerne havde set, men en forhøjelse af grænsen for hvornår man skal betale topskat. Rigtig mange danskere ville slippe for topskatten, og ville måske igen få lyst til at give den en ekstra skalle på arbejdet. Det ville bedre kunne betale sig. De sorte skattesnydere ville måske ikke i så høj grad arbejde sort - det ville bedre kunne betale sig at gøre det hvidt.

Men men men ... Dansk Folkeparti formåede endnu engang at lave rav i det hele, og i stedet sprede skattelettelsen ud over alle middelindkomster. Det er også en smuk tanke - alle bliver glade. Væk med mellemskatten i et snuptag, og masser af danskere med middelindkomster sparer tusindvis af kroner hvert eneste år. Det løser bare ikke det aller største problem i Danmark - at vi ikke har hænder nok! Nu bliver forskellen mellem bundskatten og topskatten på 20% point. Dette gør bare hele regnestykket endnu værre! Hvilken håndværker ville gide arbejde mere end til topskattegrænsen? De får jo ingenting ud af det!

Det er så ærgeligt, at der ikke er flertal mellem Radikale, Ny Alliance, Venstre og Konservative. De kunne have lavet en meget bedre aftale sammen end den der nu er en realitet med Dansk Folkeparti. Jeg håber så meget at det næste valg kan give et VKR + Ny alliance flertal. Så er vi også fri for at se på Bendt Bentsens falske smil når han fuldstændig rød i fjæset og med røg ud af ørene udtaler: "Vi synes det er en rigtig god aftale regeringen har fået med Dansk Folkeparti".

Baaaaah! siger jeg bare.

 

Send din kommentar:

Navn:
Kommentar:

OBS: Dit indlæg vises først på hjemmesiden når det er godkendt.

 

 
Oversigt

Fotoparadis på Grønland
17-04-2009

Medlem af det Udenrigspolitiske Selskab
24-10-2008

Efterårets planer og aftaler
25-09-2008

Lidt om infrastruktur
01-05-2008

Så skal der ske lidt igen
18-04-2008

Et par ord om julegaver
17-12-2007

Valget er ikke så svært
25-10-2007

Intelligente mikrokapsler
10-09-2007

Løgn på løgn på løgn
26-07-2007

KRONIK: Retten til at opfinde
13-06-2007

COPYRIGHT 2006 - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES - POUL HERMANN