| Blog |
| Regeringen på vej ud i kommunalt uføre |
| Onsdag d. 13. september 2006 |
 Regeringens holdning til kommunernes klagesang om de stramme budgetter er ved at blive farlig. I længere tid har vi hørt snesevis af borgmestre klage sig i medierne over, at der ikke er penge til skolerne, daginstitutionerne og plejehjemmene, fordi kommunernes rammeaftaler med regeringen forhindrer dem i at hæve skatterne eller ændre på udligningsbeløbene imellem de rige og fattige kommuner. Og de mange borgmestres skarpe kritik er vand på Villy Søvndahls mølle, og han bruger derfor i øjeblikket masser af tid på at piske en stemning op ude i kommunerne og i medierne.
Villy Søvndal siger, at det er regeringens skyld, at kommunerne ikke har råd til børnehaver og daginstitutioner. Ikke et ord om, at dette er en økonomisk prioritering fra kommunernes side.
Jeg mener det er farligt at indenrigsminister Lars Lykke Rasmussen ikke tager kritikken mere alvorligt. Hver gang han kommenterer sagen fremstår han nærmest arogant, og fejer enhver kritik af bordet. Jeg savner noget forståelse fra indenrigsministeren for kommunernes pressede situation og jeg vil hellere høre indenrigsministeren erklære sin støtte til at hjælpe kommunerne, og forsikre borgerne om, at kommunerne ingen grund har til at forringe forholdene på skoler og institutioner. Det er en tillidssag. Borgerne i kommunerne skal have øjnene op for deres egen kommunes prioriteringer, men det får de ikke så længe, at Villy Søvndal sammen med landets borgmestre på billig baggrund får lov til at tøre skylden af på regeringen.
Foto: www.venstre.dk |
Kommentarer:
|
| Navn: Lars Brandstrup Nielsen |
| Tirsdag d. 3. oktober 2006 |
Man kunne omvendt ogs? fort?lle borgerne, at kommunerne med strukturreformen har f?et tilf?rt en lang r?kke opgaver, men at den pose, der f?r l? hos amter og stat ikke er fulgt med i samme ?ndedrag?
At strukturreformen i sig selv koster en polsk bondeg?rd at gennemf?re, men at regeringen har henstillet til, at den bliver 'udgiftsneutral'?
At regeringens skatte- og udgiftsstop betyder, at selv kommuner, der har penge p? kistebunden ikke m? bruge dem, men faktisk i nogle tilf?lde tvinges til at sk?re ned, fordi de samtidig skal betale mere til fattigere kommuner gennem den nye udligningsreform?
S? jo, nogle kommuner har prioriteret at spare p? visse omr?der, men rigtig mange kommuner har reelt ikke haft et valg - s? med en liberal regering, der snakker om frihed, men samtidig har gennemf?rt den st?rste statsstyring i mands minde, er det s? som s? med det kommunale selvstyre. |
| Navn: Poul Hermann |
| Tirsdag d. 3. oktober 2006 |
Det er jo ikke korrekt at midlerne ikke er fulgt med i forbindelse med strukturreformen. Jeg ved ikke hvor du har den p?stand fra.
Det er korrekt, at selve implementeringen af reformen i stor udstr?kning st?r for kommunernes egen regning, men til geng?ld har de ogs? stor frihed til at prioritere som de vil, og dermed selv opn? stordriftsfordele og h?ste gevinsten herved. Gennemf?relse af strukturreformen skal derfor ses som en investering (og ikke som en udgift). Hvis du bare pumper penge ind i kommunerne, s? vil du ikke motivere kommunerne til at se den som en investering, og du opn?r dermed ikke de ?konomiske fordele, som er meningen med strukturreformen i sidste ende. ?konomien i kommunerne vil s? bare l?be l?bst i forbrug og administration - det var faktisk det der skete under den forrige kommunalreform i 70'erne.
Jeg ved slet ikke hvordan du har f?et den opfattelse, at nogle kommuner m? sk?re ned pga. udligningsreformen. Du kan slet ikke sammenligne situationen f?r og efter kommunalreformen kun set for en enkelt kommune - for kommunen er jo efter reformen en NY kommune med et andet indbyggertal, en anden indkomst, et andet skattetryk, et andet arbejdsl?shedstal og s? videre. Du kan jo aldrig l?gge to kommuner sammen uden at den ene m? tage lidt og den anden m? give lidt p? nogle omr?der, og omvendt p? andre omr?der. Jo, s? kan man v?lge h?jeste f?llesn?vner p? alle omr?der og s? ?ge udgifterne til den offentlige sektor med en to-cifret procentsats. Men det er der jo ikke ?konomi i.
Jeg har ret sv?rt ved at tage kommunernes pjevseri alvorligt, og jeg synes at BUPL's m?de at h?ndtere sagen p? er direkte useri?s for nu lige ogs? at n?vne dem. Kald dog en spade for en spade og lad jeres budskab v?re, at I er utilfreds med Anders Foghs arogante facon eller hvad det nu er der er galt. BUPL's kamp har intet med kommunalreformen at g?re - det er den for useri?s til - den er ren politisk. S? lad dog v?re med at pakke det ind i al mulig pladder. |
| Navn: Lars Brandstrup Nielsen |
| Fredag d. 13. oktober 2006 |
Hej Poul,
Jeg bor i en kommune, der meget fint illustrerer, at finansieringen ikke f?lger med opgaverne. T?rnby er ikke sl?et sammen med andre kommuner og f?r derfor en r?kke opgaver, som kommunen skal l?se i stedet for enten amtet eller i nogle tilf?lde staten, men uden at skulle 'udligne sig' med tilkommende kommuner.
P? et omr?de som specialinstitutioner f?r T?rnby en r?kke opgaver, men i kroner og ?rer f?r kommunen f?rre penge pr. enhed (ja, smuk m?de at omtale levende mennesker p?, men s?dan er det i systemet), end amtet havde til at l?se tilsvarende opgave. Jo, du kan argumentere, at amtet jo bare havde sat en h?jere standard, fordi det kunne opkr?ve de skatter, der var brug for - men det ?ndrer jo ikke p?, at for?ldrene til den handicappede vil opfatte det som en nedsk?ring!
Men hovedproblemet i denne reform er, at regeringen udstikker opgaven, afs?tter pengene (kommunerne m? jo ikke selv bestemme skatteprocenten uafh?ngig af de andre kommuner, og regionerne kan af uransagelige ?rsager slet ikke opkr?ve skat) og s? i ?vrigt fral?gger sig ethvert ansvar men alene overlader det til kommunerne. Og det er den udl?gning, jeg vender mig imod - vi har som borgere valgt lokalpolitikere til at regere vores lokalomr?de, men det lader regeringen dem jo ikke g?re - hvis en spade skal kaldes en spade, s? nedl?g id?en om kommunalt selvstyre, hvis man ikke t?r lokalpolitikerne regere. |
Send din kommentar:
OBS: Dit indlæg vises først på hjemmesiden når det er godkendt. |
|
|
|
|
|
