| Blog |
| Ungdomshusets redningsplan en skandale |
| Torsdag d. 19. oktober 2006 |
Fogedretten afgjorde forleden dag, at de retmæssige ejere af Ungdomshuset skal overtage huset senest 14. december, og at de unge brugere af huset derfor skal rydde det. Dermed har sagen været igennem tre retsindstandser. Først erklærede byretten og landsretten, at Faderkirken er de retmæssige ejere af bygningen, som de købte i 2001 af Københavns Kommune uden restriktioner eller forbehold. Da de unge nægter at forlade bygningen, gik ejerne til fogedretten, som altså nu tvinger de unge til at flytte. Hvis de ikke er ude 14. december, vil de blive fjernet med magt af politiet.
Så er det, at jeg blive fuldstændig skingrene gal i hovedet over, at socialdemokraterne, SF, radikale og enhedslisten i borgerrepræsentationen nu har fået den ide at lave en lokalplan for adressen Jagtvej 69 ene og alene med det formål at lade de unge blive, og dermed sætte sig fuldstændig ud over tre retsinstansers beslutninger og ejernes brugs- og ejendomsret.
Det er magtmisbrug af værste skuffe og krænkelse af retssamfundets mest fundamentale principper når politikere på den måde blander sig i retsafgørelser, og laver regler og love med tilbagevirkende kraft for på den måde at underminere afgørelser, der for længst er truffet.
Tilbage sidder vi som beboere omkring Ungdomshuset og ser på det evindelige svineri og hærværk, som de unge fuldstændig umotiveret og ugeneret får lov at hærge kvarteret med. Hvordan kan man nogensinde overveje at lade sådan nogle rødder blive i et i forvejen belastet kvarter? De skal have et sted, ja, så må man gå den politiske vej og ansøge om et nyt sted - det har de haft 5 år til nu. Eller også må deres fond købe et hus andetsteds.
Brugerne af Ungdomshuset har forskanset sig med brosten på taget og har offentligt annonceret, at de vil forsvare sig med magt. Jeg kan kun ryste på hovedet og synes, at det er tragisk, at både Ungdomshuset, Socialdemokraterne, SF'erne, Enhedslisten og til dels de Radikale åbenbart tror vi lever i en bananrepublik.
|
Kommentarer:
|
| Navn: Morten L65 |
| Onsdag d. 25. oktober 2006 |
| Hold nu op med det jammeri, der er s? flike og s?de og g?r aldrig noget forkert de bliver blot mistforst?et af samfundet hele tiden. Noget andet er Poul at n?r ungdomshuset lukker s? flytter der nok bare ned i baldersgade til de andre misforst?ede unge mennersker. |
Send din kommentar:
OBS: Dit indlæg vises først på hjemmesiden når det er godkendt. |
|
|
|
|
|