FORSIDE - PRÆSENTATION - AT VÆRE HOMO - FOTO - BLOG - FSX - LINKS - KONTAKT
Foto:15. januar 2007, Rydningen af den besatte industribygning p? Dortheavej Lørdag d. 31. juli 2010
Foto

Her finder du mit fotogalleri. Jeg tager en del billeder i forskellige anledninger - mest for sjov. Klik på kategorierne til højre for at se billederne.

Jeg forograferer med Canon EOS 5D, og har desuden et kompakt Canon IXUS 950 IS. Jeg har selvfølgelig lidt forskellig udstyr til, som jeg vil fortælle lidt om herunder.


Canon EOS 5D

Canon IXUS 950 IS

Canon EOS 5D er et ægte digitalt full-frame kamera i den tunge klasse. Det tager billeder i 12,7 megapixels opløsning, og er et hamrende godt kamera benyttet af mange professionelle og semiprofessionelle fotografer. Jeg er i sær glad for kameraets meget lethåndterlige software, som primært styres ved hjælp af hjulet bag på kameraet. Det er super nemt og lækkert. Sammen med kameraet købte jeg et vertikalgreb, som er et bundstykke, der skrues på i bunden af kameraet. På billedet ses vertikalgrebet monteret. Det gør det lettere at holde kameraet, og giver i øvrigt plads til flere batterier.

Mit tidligere kamera var et Canon EOS 20D og mit første kamera var et Canon EOS 300D. Man kan jo ikke lade være med at sammenligne dem. 300D var som en nem lille Peugot 206 med soltag ... nem at styre, og med små fine finesser, men ikke så hurtig. 20D var som en Opel Vectra 2,0 liters med hexbøjle ... Lækker og populær, hurtig og med lækkert design og finish, men alligevel er der en grund til at man aldrig ser en Vectra i et racerløb. 5D er som en Mercedes Benz E220 ... Der er tænkt over alt - selv over lyden når døren smækker - sådan er det også med spejlet i Canon EOS 5D. Det lyder bare så lækkert, når man trykker på aftrækkeren på et EOS 5D.

EF 24-70/2.8 L USM EF 50mm f/1.8 II

EF 24-70/2.8 L USM
Mit nyeste objektiv her erstatter mit gamle EF-S 17-85/4.0-5.6 IS USM, som ikke kunne køre med mit nye kamera Canon EOS 5D. Dette objektiv har ikke stabalisator, men går til gengæld helt op på blænde 2,8, hvilken jo altså gør objektivet meget lysfølsomt. Det er super hurtigt til at fokusere, og det er bare så nemt at lave fede billeder med dette objektiv.

EF 50mm f/1.8 II
Dette er det eneste objektiv der har fulgt mig "from the beginning", og det er ikke uden grund. Jeg bruger det til portrætter og makrobilleder, hvor jeg ikke har behov for zoom. Med en blænde helt op til 1,8 har jeg super kontrol og lyset, og billedet bliver super skarpt. Det er billigt objektiv, som kan rigtig meget for pengene.


EF 70-200mm f/2.8L USM

EF 70-200mm f/2.8L USM
This is my baby! Super lækkert teleobjektiv, som i øvrigt er min nyeste investering. Det er super hurtigt til at fokusere, og med en blænde helt op til 2,8 kan det tage super skarpe billeder selv når lyset er begrænset eller hvis det går lidt stærkt.
Objektivet er smadder godt til pressebilleder, hvor man er lidt på afstand. Desuden er det meget velegnet til naturbilleder

Extender EF 2x II SpeedLite 580EX

Extender EF 2x II
Denne lækre lille sag kan monteres mellem kameraet og mit EF 70-200 mm objektiv. Den fordobler mit zoomområde til 140-400 mm, men der lukkes til gengæld ikke nært så meget lys igennem, og den kræver derfor lidt mere lys. Men den er super lækker til udendørs billeder, hvor man er på lang afstand af motivet.

SpeedLite 580EX
Den bedste flash i Canon serien, som er super hurtigt til at lade op, så man ikke skal vente ret lang tid før man igen kan trykke på aftrækkeren.
Flashen kan drejes i alle retninger og giver et rigtig godt lys uanset hvad man ønsker at bounce på. Jeg har desuden en lille plastikbouncer, som jeg ofte har monteret på flashen, som spreder lyset, hvis der ikke lige er et hvidt loft eller væg at bounce på.

Bowens Esprite Gemini GM500
Dette flash sæt med to GM500Ws flashes er min nyeste investering, som giver mig mulighed for at tage atelier billeder i form af portrætter og den slags. I min lejlighed har jeg fået monteret baggrundslærreder, som kan rulles ned og op i et snuptag. Disse to lamper har en effekt på 500Ws. Dette er virkelig noget legetøj, som giver nogle sjove muligheder.

 

 
Oversigt

Events
EVENTS

Reportage
REPORTAGE
Ferie
FERIE
Portræt
PORTRÆTTER
Natur
NATUR
Diverse
DIVERSE
COPYRIGHT 2006 - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES - POUL HERMANN